Fra “all inclusive” til “all in” på løb

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loeb

Jeg har egentligt altid været en slank pige med mange bolde i luften, der har altid været en gevaldig fart over feltet. Jeg havde i flere år mit daglige virke ved en guldbager, Jeg tænkte aldrig over hvad jeg spiste og hvor meget jeg spiste, for jeg var aktiv en hele dagen og jeg tog derfor ikke på i vægt.

Nogle år senere og 2 børn rigere, var det på tide at se mig om efter et andet arbejde hvor jeg havde mulighed for at være mere sammen med min familie, det hang ikke længere sammen at jeg skulle køre hjemmefra kl 03.30 eller når jeg stod med den trælse lukkevagt kl 18.00. arbejdstiderne fungerede ganske enkelt ikke længere for mig. Jeg sadlede derfor fuldstændigt om og blev den glade indehaver af et kontor job fra 8-16 hver dag og fri i weekenderne, hvor fantastisk var det lige?

Men jeg skal da lige love for at 2 fødsler indenfor en 3 årige periode samt mit stille siddende kontorarbejde igennem 8 år, efterhånden havde fået sat sine spor på min kropsfigur, tjah.. eller figur kunne man nok ikke rigtigt kalde den længere. ”Den mindede mest af alt om en kagedej der havde hævet for længe, og nu flød ud over formen”

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loebJeg var lige fyldt 30 år og var netop hjemvendt fra en dejlig solskinsfyldt sommerferie i Tyrkiet med mand og børn. Det havde været en fantastisk ferie og der var ikke blevet sparet på noget. Uden at blinke med øjnene havde jeg nemt kørt et solidt morgen måltid ned (naturligvis bestående af æg, bacon, hvidt brød, brunch pandekager, nutella og hele pivtøjet) Om formiddagen når mit legeme havde indtaget liggestolen ”den der var nærmest poolen naturligvis” og den lille sult havde meldt sig, så skulle snack baren lige inspiceres, burgere, fritter og alt for lidt af det grønne! Is om eftermiddagen, store portioner (og gerne flere) når aftensmåltidet skulle indtages. Efterfølgende skulle der naturligvis smages på alle de mange lækre, giftige men vandvittigt indbydende kager. Og selvfølgelig rundede vi dagen af med et par kolde drinks på sol terrassen!

Når der hjemmefra var blevet betalt for All inklusive så skulle man bestemt ikke holde sig tilbage og det var pludseligt Ikke så underligt at min krop ændrede sig med hastige skridt.

10 dage senere sluttede ferien og vi var tilbage i Danmark. Nu skulle vi traditionen tro gennemse de famøse ferie billeder og her fik jeg mildest talt et chok! Var det mig? Var det muligt? Kunne det virkelig passe at jeg var hende der fyldte det meste i billedet? ”Og nej den røde farve gjorde mig heller ikke mindre synlig” Jeg var hamrende flov over mit udseende og kunne samtidig se komikken i at min mand stadig synes jeg var en smukkeste kvinde i verden! Hmmm kærlighed gør måske blind?

Jeg var dybt ulykkelig og knust inden i, det var virkelig et vink med en vognstang – det var blevet virkeligt for mig.

Kalenderen skrev juli 2017. Jeg tog nu en drastisk beslutning og til dato den hårdeste beslutning, der skulle smides nogle kilo… og det kunne kun gå for langsomt! Jeg er af natur super stædig og vedholdende så når jeg først har sat mig noget for, så skulle det helst have været i går.

“All in” på sølle 1200 kalorier

Jeg gik nu ”all in” på en SERIØS omgang kost omlægning som indebar at jeg praktisk talt skar al sukker fra, dvs. ingen sodavand, ingen kage, ingen slik, ingen alkohol ”heller ikke i weekenderne” På nettet fandt jeg en vejledning til at udregne hvor mange kalorier jeg måtte indtage pr dag, det var i sandhed en øjenåbner.

Med visheden om at jeg måtte indtage omkring 1200 kcal dagligt, var jeg for alvor i gang.

Jeg erkender at jeg på mange måder var rigtig hård ved mig selv, jeg deltog i flere familie arrangementer, fødselsdage og andre begivenheder hvor jeg var super standhaftig, der sad jeg troligt med min lidt kedelige men ”god for min krop” poste vand, samtidig med at jeg pænt søgte uden om de overflødelige kalorier. For mig var det ALT ELLER INTET! Hvis det skulle lykkes mig at ryste nogle af de overflødelige kilo af (og gerne inden For en overskuelig tid) så måtte alle sejl sættes til

kosten kunne selvfølgelig ikke gøre det alene! Så jeg begyndte at gå de Danske lande veje tynde… og her mener jeg bogstaveligt talt, at gå landevejene tynde. Jeg gik vel i gennemsnit ca. 80-90 km i ugen samtidig med at jeg have meldt mig ind i Local fitness hvor jeg deltog på diverse hold. Mave, balle, lår, TRX, full body, spinning, you name it, alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Jeg havde simpelthen brug for at køre derud af for fuld kraft. Den første uge smed jeg hele 3 kilo ”3 vandvittigt seje kilo! kæft hvor var jeg sej” det gav mig blod på tanden og jeg fik den naturlige lyst at fortsætte og give den en skalle. Realist som jeg er, var jeg godt klar over at jeg højst sandsynligt ikke kunne tabe det samme ugen efter, men målet hed 1 kilo i ugen, hvis jeg kunne tabe det så ville jeg være ovenud tilfreds.

Ret hurtigt kunne jeg mærke på mit tøj at det blev løsere, det strammede ikke længere de forkerte steder og gud hvor det føltes fantastisk. Mine kollegaer, og andet godtfolk begyndte nu at kommentere på mit udseende. ”gud… har du ikke tabt dig”, og jo det havde jeg da. Det føltes intet mindre end FANTASTISK at andre også kunne se det. Med selvtillid på kontoen, fortsatte jeg det hårde arbejde og resultatet viste at jeg, små 7 måneder senere havde tabt HELE 26 kilo!

Jeg gik fra en str. L til XS!! … og jeg var svævende! mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loeb

Havde nogen fortalt mig for et år siden, at dette kunne lade sig gøre på så kort tid så havde jeg ikke troet dem et sekund. Men hvor der er vilje, er der så sandelig vej.

Stolt og ikke til at skyde igennem gik det op for mig at jeg jo nu havde nået mit mål og mere til… vægten sagde 56 kg. og jeg skulle nu ikke længere kæmpe for at komme ned i vægt, men nu gjaldt det udelukkende om at fastholde det, jeg så flot havde opnået og kæmpet så HÅRDT for… og hvordan gør man så lige det?

Alt imens skiftede jeg arbejdsplads for at spare tid på transport posten. Det betød desværre også at jeg ikke liiiige kom vejen forbi det fitness center jeg så flittigt havde været bruger af de seneste 7 måneder, så nu skulle jeg tænke kreativt. Hvilken motionsform kunne jeg mon benytte mig af? Det var et must, at det ikke blev en tidsrøver?  hvordan kunne jeg vedholde motivationen og ikke sætte det hele over styr? Tankerne var mange…

Min mand havde i flere år været aktiv inden for løb og han blev derfor min inspiration, jeg satte mig simpelthen for at jeg ville prøve kræfter med løb, det er en nem og hurtig motionsform som virkelig batter da hele kroppen er i bevægelse på en gang, og hvor svært kan det være at løbe??

Det skal lige dertil siges at jeg ALDRIG har kunne løbe! Tidligere var jeg af den opfattelse at løb var død kedeligt og i øvrigt alt for hårdt, og JA jeg havde mange undskyldninger, man måtte jo være tosset at pine sig selv på den måde, men pt. Var det mit lod.

 

Nytårsforsættet ”2017 skal være mit løbe år”

Kalenderen skrev nu januar 2017 og jeg havde givet mig selv håndslag på at 2017 skulle være mit løbe år.

Jeg ville simpelthen gøre alt hvad der stod i min magt for at jeg skulle blive glad for løb. Normalt er jeg ikke tilhænger af Nytårsforsætter, da det er min erfaring at man kan have den bedste intension og begive sig afsted de første par gange, men så rammer alle undskyldningerne i takt med at regnen siler ned og det er skide koldt og blæsten raser, tjah og så har man IGEN lidt endnu et nederlag!!

Men sådan skulle det ikke være denne her gang. Mit mål var at komme afsted minimum 3 gange i ugen. Krav til hastighed og distancer var en by i Rusland for mig, det handlede udelukkende om at jeg skulle holde formen og ikke tage på. Så jeg snørede løbeskoene og så var det ellers bare afsted med mig, min første tur var ikke noget at skrive hjem om, jeg havde udset mig en flad strækning hvor distancen KUN var på 3 km. For det kunne jeg da sagtens klare og det skulle ikke tage mig ret lang tid lige at få det klaret! Men Jeg blev klogere… efter små 300 m. pustede og pustede jeg som en gammel dame på 80 år! Hold da op… var jeg virkelig i så dårlig form? for jeg havde da i 7 måneder trænet dagligt i fitness og gået flere hundrede kilometer… hvad sker der?  den manglende luft tvang mig ned og gå, MANGE gange i løbet af de sølle 3 kilometer.

Ugerne gik og jeg var vedholdende… jeg havde så småt fundet mig en god rutine, og sørme om jeg nu ikke kunne løbe alle 3 km. I et hug? KÆMPE SEJR ” jeg husker tydeligt at jeg ringede til min veninde for at prale, og hun var en kæmpe støtte og roste mig til skyerne. Jeg fortsatte mit løb og mærkerede også motivationen

I April deltog jeg i en konkurrence på Facebook hvor jeg via Sportztime kunne vinde et 12 ugers skræddersyet program til en fitness træner eller løbetræner efter eget valg. Hvor fedt var det ikke lige? Tænk sig at kunne få hjælp og vejledning til at blive en bedre løber

Jeg klikkede DELTAG i konkurrencen og knyttede et par ord på hvorfor det lige netop skulle være mig der skulle vinde. En måneds tid senere blev jeg til min store overraskelse kontaktet fra sportztime ”jeg var blevet den heldige vinder. fantastisk at vinde noget hvor man får mulighed for at gøre noget for sig selv”

Blandt flere mulige og dygtige løbe trænere, faldt mit valg på Rune Darling fra RunningNow. Jeg kunne læse mig frem til at han har mange års erfaring med løb, løbere og det at finde sin motivation frem og holde fast i løbeglæden. Det tiltalte mig bestemt og jeg var ikke et sekund i tvivl, jeg tog gerne turen til Århus for at nyde godt af han kompetencer.

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loebMit første møde med Rune gik rigtig godt, hvis man altså lige ser bort fra den form test jeg skulle piskes igennem  1500 meters løb, hvor den skulle have alt hvad den kunne trække for mine lungers fulde fem. Føj for en omgang, men det var en nødvendighed at finde mit udgangspunkt for at se hvor meget jeg kunne forbedre mig i løbet af de 12 uger.

Jeg husker tydeligt at Rune spurgte mig hvad mit mål med de 12 ugers program skulle munde ud i? Øhh… ja hvad skulle det da munde ud i? Jeg havde ikke gjort mig de store tanker omkring hvad målet skulle være, ”men hvor fedt ville det ikke være at slutte forløbet af med at gennemføre et Halvmarathon”! Det blev hermed mit mål.

Rune lavede nu et skræddersyet program til mig, der var udformet på den måde at jeg præcis vidste hvornår, hvor langt og i hvilket tempo jeg skulle løbe, jeg var hele vejen igennem i dialog med Rune mindst 1 gang i ugen, hvor han lige blev opdateret på hvordan jeg havde det og om planen holdte eller der skulle rettes til. Fantastisk at have en i baglandet som man kunne spare med og som kunne gribe en hvis man var på afveje eller hvis man synes man fik ondt, eller var bekymret for om man var ved at rage sig en skade til.

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loebSom ugerne skred frem og jeg kunne mærke på min krop at jeg var blevet bedre til at løbe længere og nu med nemhed kunne sludre med min veninde hele vejen, så turde jeg godt melde mig til mit første løb på 5 km i Gråstens smukke skove. Dette gik smertefrit og jeg fik min fine plastik medalje som belønning.

Nogle få måneder senere havde jeg tilmeldt mig (Aabenraa Bjerg Marathon) her skulle jeg tæske mig selv igennem 10 kilometer i bakkerne. Jeg gennemførte og var tilfreds med min præstation i tiden 1 time og 3 min. Det var et super fedt arrangement hvor der var stor tilslutning af løbere og søde folk med opbakning og tilråb hele ruten igennem. Alt i alt en super fed oplevelse

Alt dette var blot optakt til det løb jeg havde set frem til så længe…

 

 

Den store dag – Broløbet ½ Marathon

Lørdag d 9 september var dagen hvor jeg skulle gennemføre mit første ½ Marathon. Jeg havde ikke fået verdens bedste nattesøvn eftersom jeg havde været vågen 100 gange grundet nervøsitet, toiletbesøg og tankemylder! kunne jeg mon gennemføre hele løbet eller havde jeg sat baren for højt- for tideligt?

Det blev morgen og jeg iførte mig mit bedste løbesæt og løbesko samt en nøje pakket taske med alt hvad jeg kunne få brug for. Hurtige kulhydrater, væske, tørt tøj osv. Tjek, tjek og dobbelt tjek.

I ugen op til løbet havde jeg løbet minimalt, jeg skulle være sikker på at bentøjet var være max gode, og at de kunne klare distancen på de 21,1 km!

Jeg kørte hjemmefra i silende regn for at mødes med min veninde, som også skulle debutere som Halvmarathon løber. Humøret var TÅRN højt og vi snakkede løb hele vejen til Nyborg. Mit mål var at gennemføre i tiden 2 timer og 15 min. (hastighed på 6.20 i snit) naturligvis var det nøje aftalt med min træner Rune.

Vi ankom til Nyborg i MEGET god tid, da vi ikke ville risikere at komme for sent til afhentning af Vores start- nummer, eller værst af alt, tænk hvis vi missede starten!

Vi fik bilen godt parkeret og nu skulle den sidste ventetid udnyttes med, at stå i de tusinde meter lange toilet køer, samt få indtaget de sidste hurtige kulhydrater og en smule væske

Det regnede stadig og folk havde derfor søgt ly i den lille kiosk der lå kun få hundrede meter væk fra selve starten, her stod man som sild i en tønde og nogle havde endda utroligt nok formået at samle sig i grupperinger på gulvet og i kioskens cafe … vi sluttede os ret hurtigt til flokken for ikke at stå udendørs i regnen og blive kolde og herved bruge al for meget unødig energi.

Og gud hvor var det hyggeligt, der sad vi alle som et stort fællesskab med samme mission om at tilbagelægge de mange kilometer.  Vi udvekslede Vores løbe erfaringer, små fifs til turen og andre små sjove anekdoter vi havde med i bagagen

1½ time senere fik vi tisset af for gud ved hvilken gang ”forhåbentligt den sidste”, og vi fik os ret hurtigt placeret i start båsen. Vi stod nu i en kødrend af forventningsfulde løbere imens regnen dalede ned over os, ENDELIG blev Starten skudt i gang, og her blev opløbet til startlinjen præget af slalomløb og hop mellem alle vandpytterne, jeg var allerede gennemblødt og helt igennem kold, men forventningen til mig selv var høje og jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg startede mit trofaste løbe ur og lagde ud i det rigtige tempo, i tankerne havde jeg Runes ord omkring ikke at lægge for hårdt ud, med fare for at ramme muren ved 15 kilometermærket. De første 5-6 km var en smule tunge, for bentøjet skulle jo lige i gang. Samtidig forsøgte jeg at tæmme min puls det bedste jeg havde lært. Ved 7 km mærket var jeg flyvende til trods for at jeg forude kunne se, at nu varede det ikke længe før jeg skulle ramme den frygtindgydende hængebro som i øvrigt er Europas længste hængebro med en stigning på 4½ km op ad gående!

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loebDet var fuldstændigt som jeg havde forudset tidsmæssigt, op af broen tabte jeg nogle sekunder men fik dem fint indhentet igen på vejen ned af broen, tju hej hvor det gik… nu nærmerede jeg mig Sprogø og broens slutning, skyerne var forsvundet på himlen og frem tittede solen ”ahhh det var fantastisk” mine lår var nu begyndt at blive en smule tunge og jeg synes ikke der var ret meget mere at give af de sidste 4 km af løbet! Jeg fik til min store forundring tilsuget mig alle hilsnerne samt dyt fra forbipasserende biler der susede forbi mig på broen, der var skønne tilråb fra de fremmødte tilskuer som var mødt talstærkt op for at klappe os trætte løbere i mål, det var jo intet mindre en fantastisk. Adrenalinen begyndte nu for alvor at tage over og uden jeg bevidst bemærkede det løb jeg hurtigere, et par kilometer før målstregen fik jeg øje på min træner som stod klar med en tiltrængt high five og tilråb, nu skulle jeg dælme vise ham og resten af forsamlingen at jeg snart skulle suse over målstregen med hænderne over hovedet.

Længere fremme kunne jeg se MÅL stregen, hvilket fantastisk syn J !! På min højre side fik jeg øje på en anden kvinde som jeg havde haft sidemandsløb med, stort set hele vejen igennem, vi fik kort øjenkontakt og SÅ begyndte vi ellers begge to at give det sidste vi havde i os, nu blev slut spurten sat ind. Og vi krydsede målstregen i samme nano sekund i tiden 2:13 – sikke en fest!!

Med sitrende gele ben, galoperende puls og en VIRKELIG ustyrlig trang til at kaste op, fik jeg lagt medaljen om halsen.

Jeg kunne nu officielt kalde mig selv for Halvmarathonløber”  


Den første uge efter mit gennembrud som Halvmarathon løber, blev jeg ramt af en lidt flad fornemmelse/følelse, nu var mit 12 ugers program ved Rune ved at nå sin ende og jeg havde nået det mål jeg havde sat mig i udsigt ”hvad så nu”?

Jeg har hele tiden vidst at det ikke skulle stoppe her, for jeg ville være løber og tilligemed en god løber. Min mand som til tider er fuld af gode ideer, fik mig hurtigt og måske i et svagt øjeblik overtalt til at nappe et Halvmarathon mere, dette skulle afholdes i Odense til den årlige tilbagevendende begivenhed: HC Andersen Marathon, som i øvrigt skulle løbes af stablen kun 3 uger efter min debut! Kæk som jeg var, og selvfølgelig med Rune som sparringspartner, tog jeg udfordringen op! denne gang satsede jeg på at kunne følge fartholderen med tidsballonen på 2:10

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loebHele vejen lå jeg lige bag den søde fartholder og ca. 10 km før mål råbte han til mig, at nu var det på tide at vi kappede navle snoren og jeg gav ham baghjul, jeg tog tyren ved hornene og piskede over målstregen…  PR (personlig rekord) slået med hele 5 minutter, det gav mig en sluttid på 2:08 –  JEG KLAREDE DET   Absolut stolt og lykkelig vendte vi atter snuden mod Sønderjylland, hvor hverdagen igen ventede mig…

….. Og hvad så nu?

Jeg har på nuværende tidspunkt lavet mit eget program frem til årsskiftet, hvor det så skal tages op til revision og fornyes. Jeg har tilmeldt mig Lillebælt Halvmarathon i maj 2018 da det er rigtig vigtigt for mig som løber, at jeg have noget at se frem til og holde mig selv oppe på.

Det sidste skud på stammen er at jeg starter en venskabs løbeklub op, i byen hvor jeg bor ”RunningWild Felsted” i samarbejde med min træner Rune som har startet RunningWild i Aarhus. Vi starter op i januar 18´og jeg glæder mig allerede helt vildt til at få en masse nye og glade løbe venner. Det bliver super fedt at være en del af et fællesskab, hvor man er der for hinanden og man sammen kan dele glæden ved løb

Nu Rammer vi snart årsskiftet fra 2017 – 2018 og jeg tager mig selv i at kaste et tilbageblik på det hidtil hårdeste år i mit liv, rent livsstilsmæssigt.

”Var det den rigtige måde jeg tabte de mange kilo på, og ville jeg anbefale andre til at gøre det på samme måde”?

Jeg kun sige, for mig var det den helt rigtige måde at gøre det på, for typemæssigt har jeg ikke tolvmodighed til at det skal tage alt for lang tid førend at vægten går ned. Flere har til min store forundring udtrykt sig overfor mig, at det da umuligt kunne være sundt det jeg havde gang i!

Men reflektere jeg over mit forløb, så kan jeg kun være uenig.

Jeg traf et valg om at skåne min krop mod den fysiske og psykiske overbelastning…  ømme knæ, ingen energi, dårlig kondi, triste tanker… jaa listen var lang.

Jeg begyndte at motionere og spise sundere og blev herved lettere til bens, fik overskud på kontoen, og humøret steg. Så JA, for mig var det den helt rigtige måde at gribe det an på

… Jeg kan kun opfordre til, at man får mærket efter og finder den vej der er den bedste for ens selv. Vær tro mod dig selv hele vejen, så opnår du resultater og bliver den bedste udgave af dig selv

intet kommer let, men hårdt arbejde betaler sig.

Lyst til at læse mere? – Klik dig videre og læs spændende tips og tricks fra min løbetræners blog

Du kan også følge RunningNow på facebook og få besked når der er nye blogindlæg

mariea-kjaer-meyhoff-slank-loeb-vaegttab-runningnow-tabe-sig-med-loeb

Mariea Meyhoff 2017’

Halvmarathonløber

________________________________________________