Julsø Ultra – en løbsberetning

julsoe-ultra

Julsø Ultra

–  Luk munden og let rumpen!

Jeg har løbet i en del år efterhånden og er startet helt klassisk med at skulle tabe sig. Vægten sagde den forkerte side af +20 kilo og så er der kun to ting at gøre:

En diætist hjalp med kostomlægning og jeg startede med at løbe. Flere kvinde- og motionsløb og 22 kilo lettere senere gik jeg over til 1/2 Marathon. Efter 6 af dem mistede jeg motivationen og syntes ikke rigtigt at jeg blev bedre. Så kontaktede jeg Rune Darling fra RunningNow og startede mit samarbejde med ham op. Han lavede et individuelt program to gange og hver gang forbedrede jeg mit løb. Nu havde jeg masser af erfaring og vidste også hvad jeg skulle gøre for at gennemføre løbene. Det ændrede ikke på at jeg fik tilbagefald og mistede motivationen og samtidig begyndte vægten at flytte sig den forkerte vej.

Hvis ikke det virker det man gør, må man gør noget andet!

Så ringede jeg igen til Rune. Denne gang overbeviste han mig om at komme i løbeskolen. Meget uvant for mig, nu havde jeg løbet alene i næsten 8 år. Jeg lod mig overtale og har været der siden august 2016. Det er et fantastisk løbemiljø med plads til alle og med en engageret løbetræner.

Julsoe-ultra-runningnow

Forberedelse

Jeg begyndte at kigge efter nye løbeudfordringer. Efter otte 1/2 maraton skulle der ske noget nyt. Så dukkede Julsø Ultra tilfældigt op på et Facebook opslag. Jeg er født og opvokset i området så den lå lige til højrebenet.

Jeg meldte mig til med stor energi og entusiasme. Nyt vildt mål: 30 km i superflot terræn og 800 højde meter. Den gang vidste jeg ikke lige hvad det betød med de højde meter. Jeg kendte jo området og havde jo som barn kælket der om vinteren og plukket blåbær om sommeren i området med Sinbjerg og Stoubjerg. De var da høje og min far går en tur henover begge bakker hver morgen og han er 82 år, så deeet…….

Træning og løb i al slags vejr, nye trailsko til at løbe i mountainbike sporet i Marselisskovene, julegaven blev den smarte løbevest. Intervaller og bakketræning, tærskeltræning og roligt tempoløb. Øge km fra 25 til 40 km om ugen. Der er ganske vist styr på træningen.

8 måneder senere og rigtig rigtig mange træningstimer og løbsdage senere stod jeg klar.

Til min største løbeudfordring, nogensinde.

Heldigvis ikke alene. Vi var oprindelig 4 fra RunningNow Løbeskolen. En måtte desværre melde fra på grund af skade. Så var vi tre tilbage, Kristine på 22 år og en meget dygtig løber. Hun var vores håb for en placering i top tre. To tilbage: Mette og jeg. To kvinder på +50 og helt klar på at skulle gennemføre vores kæmpe udfordring. Vi lå løbemæssigt på nogenlunde samme niveau og havde løbet mange trænings km sammen.

Alt var forberedt. Udstyret og løbetøjet var lagt frem allerede en uge for inden og tjekket helt ocd-agtigt utallige gange. Hvor meget væske skal man indtage på turen? hvor mange gel? husk engelsk vingummi til den sidste del af turen. Husk at medbringe krus, hvor varmt bliver det på dagen? Er det tørvejr hele dagen?  Hold da op, hvor bliver man nørdet på noget man slet ikke aner hvad man går ind til…

Selve løbet

Starten gik og vi vinkede farvel til Kristine: “giv den gas og vent på os ved målstregen”.

Så var vi igang. Mette og jeg lagde fint ud og fik kroppen igang. Bang….. så lå Mette lige så lang hun var. Heldigvis kunne hun rejse sig uden skader på andet end stoltheden. Vi løb videre og holdt et roligt tempo. Aftalen var at vi ikke måtte bruge mere end 40- 45 min på hver 5 km. Det gik rigtig godt. Foran tiden de første 10 km. “Det kører godt, Mette”. Karoline Amalie, Kongestolen og Åsen – ingen problemer.

Julsoe-ultra-runningnowFørste depot ved ca 12 km, fik fyldt på vandflaskerne og den første gel var indtaget. Næste bakke Udsigten, nåede toppen og så indtraf katastrofen: gelmave!

Et begreb jeg havde hørt om, men ikke prøvet på egen krop. Man skal altså med det samme. Og panikken bredte sig, hvorfor skulle jeg nu lige binde den knude så besværligt…shiiit…….. jeg nåede det!

“Vi skal sejles over om ca 3 km og der er et toilet ved campingpladsen, jeg skal være helt færdig inden jeg løber videre” Mette ventede ved færgen og jeg blev færdig. Dette var en god beslutning, der var ikke mere af den slags problemer resten af turen. Jeg havde heldigvis ikke ondt, men maven skulle lige falde på plads de næste km. Så gik turen igennem Linå Vesterskov inden de næste to bjerge Sinbjerg og Stoubjerg skulle forceres. “Se Mette, det er ligesom om vi løber på en stor juledekoration, hvor er det flot med alt det mos”. Mos underlaget blev ret hurtigt skiftet ud med dybe hjulspor med ti cm sort mudder og store vandpytter. Det får jo ikke to benhårde løbere til at give op, vores trailsko er jo gode, og vi har jo trænet godt inden løbet.

Vi nåede sidste depot og vores fingre og hænder lignede nu oppustede gummihandsker. De flinke hjælpere sørgede for at få fyldt vand flaskerne. Det gik stadig fint med min mave, men til gengæld kunne jeg ikke indtage andet end vand. Jeg forsøgte med en halv gel inden opstigningen…. det stoppede jeg hurtigt med. Mette fik øje på sin mand på toppen af Sinbjerg, så hun var i hopla og forcerede begge bjerge uden problemer. Jeg halsede efter med mine korte ben og nåede hende på toppen af Stoubjerg. Udmattet og mega træt fik jeg tilbudt et stykke proteinkage, hold da op hvor det kan komme til af fylde i munden.. Det voksede sig til tredobbelt størrelse. Jeg måtte opgive og spytte ud igen.

Julsoe-ultra-runningnow“Nu er det kun vand for resten af turen, jeg kan ikke engang spise en vingummi uden at blive dårlig, jeg må holde op med at pive” besluttede jeg og fortsatte de sidste sindsyge høje og lange toppe: Lovisehøj, Ulvehoved og Birkehøj og så lige de mindre stigninger indimellem. Mette var stadig ovenpå og forsatte med at forcere toppene uden de helt store besværligheder og jeg fortsatte med at halse efter på bedste vis. Imellem alle bakkerne var der spændende og flotte spor og meget mudder. Dog var Mette begyndt at spørge til hvor mange toppe, der var tilbage og hvornår jernbanebroen kom. De sidste to toppe var benhårde med trapper med meget store trin både op og ned. “Mette, nogle er trinene er så store, at jeg næsten er nødt til at sætte mig ned for at komme ned af dem”. Sidste top…. endelig kunne vi se jernbanebroen, nu var der kun 3-4 km hjem i fladt terræn. Der var Mette helt færdig. Men man giver jo ikke op så tæt på mål. Så vi kæmpede os igennem de sidste km, hvor det nok var mig, der havde de bedste ben. Målstregen kom nærmere og nærmere. “Nu har vi fulgtes ad hele vejen, så vi kommer over målstregen sammen, kom så Mette, de venter på os….” De sidste 200 meter var fantastiske. Vi kunne se og hører vores respektive partnere og løbevenner fra RunningNow. Vi løb over målstregen, vi havde gennemført vores største løbeudfordring på 33,4 km med 800 højde meter. Nu forstod jeg hvad 800 højde meter var! Det var en fantastisk flot og hård tur i fantastisk natur og en helt fantastisk oplevelse.

Kristine blev iøvrigt nr 3 og vi blev vist nogle af de sidste på 30 km. Det betød ikke noget for inderst inde tror jeg, at vi alle følte, at vi havde vundet.

Julsoe-ultra-runningnow