Beregn BMI

BMI står for Body Mass Index og siger noget om forholdet mellem din vægt og højde. BMI er et officielt mål der kan hjælpe dig til at vurdere om din vægt er sund og normal, eller om du vejer for lidt eller for meget til at det går ud over dit fysiske helbred. Vær dog opmærksom på at BMI ikke tager højde for hverken knoglebygning, køn eller fedtfordeling, så se endelig ikke tallet som et absolut, men nærmere som et pejlemærke.

BMI beregner

Højde: cm
Vægt: kg
BMI: 
Tolkning: 

BMI tolkninger

Under 16Meget undervægtig
16-20Undervægtig
20-25Normal vægt
25-30Overvægtig
30-40Temmelig overvægtig
Over 40Svært overvægtig 

Hvad er fordelene ved BMI? 

Dit BMI-tal er en langt bedre indikator for om din vægt er sund eller ej, end din vægt er alene. Tager man ikke højde for din højde – og dermed ser på vægten alene – vil vægten intet sige om din sundhed. Eksempelvis kan en vægt på 80 kg være sund, hvis du er 185 cm, men usund hvis du er 165 cm høj. BMI-tallet giver altså en bedre indikator for din fysiske sundhed end hvis du blot stiller dig op på din badevægt.

Hvad er ulemperne ved BMI?

BMI egner sig i virkeligheden bedst til at vurdere under- og overvægt hos en større befolkningsgruppe. Anvender du BMI-beregneren som enkeltperson skal du læse resultatet med forbehold. Det overordnede problem med BMI er at den ikke kan måle forskel på fedt- og muskelmasse eller tager højde for højde for knoglebygning og køn. Det vil sige at bodybuildere ikke kan anvende beregneren. Deres muskelmasse giver dem en højere vægt uden at de er overvægtige. Derudover siger den heller ikke noget om kroppens fedtfordeling – ligger fedtet eksempelvis rundt om maven, vil der være større sundhedsmæssig risiko end hvis fedtet er placeret på eksempelvis lårene.

Hvad betyder mit BMI-tal for min sundhed?

Under 20: 

Et BMI på under 20 er lavt og betegnes af verdenssundhedsorganisationen (WHO) som undervægt. Er vægten endnu lavere, altså under 16 betegnes det som alvorlig undervægt.

Mellem 20 og 25:

Et BMI mellem 20 og 25 er i kategorien normalvægtig og der vil højst sandsynlig ikke være forøget risiko for livsstilssygdomme.

Over 25:

Et BMI på over 25 vil som oftest betyde at din fedtprocent er for høj og at det ville gavne din sundhed at tabe dig lidt.

30 eller over:

Et BMI på 30 eller over kategoriseres som svær overvægt/fedme. Er dit BMI over 30 øges risikoen for en lang række livsstilssygdomme, som eksempelvist hjerte-kar-sydomme, slidgigt, type-2 diabetes og nogle former for kræft.

Find holdtræning

Tryk på punkterne for at læse mere om tidspunkter, holdplaner m.m.

RunningNow hovedkontor

RunningNow Risskov

Mødestedet for Risskov

Se holdplan og træningstider her

RunningNow Frederiksbjerg

Mødested for Frederiksbjerg

Se holdplan og træningstider her

RunningNow Højbjerg/Skåde

Mødestedet for Højbjerg/Skåde

Se holdplan og træningstider her

RunningNow Brabrand/Åbyhøj

Mødested for Brabrand/Åbyhøj

Se holdplan og træningstider her

Google anmeldelser
5.0
Baseret på 19 anmeldelser
Facebook anmeldelser
5.0
Baseret på 20 anmeldelser
RunningNow
M