Løberne fortæller

Se hvad RunningNows løbere har at sige

Pønser på livstidsabonnement

Fra at være absolut nybegynder – uden nævneværdig interesse i at dyrke sport – oplevede jeg efter kort tids medlemsskab i Runningnow, at jeg vågnede om morgenen og tænkte: YES! Jeg skal løbe i aften … Det er helt sikkert på grund af klubbens dejlige fællesskab, det at dyrke motion i det fri og søde trænere der udfordrer uden at presse. Jeg pønser nu på et livstidsabonnement

– Tina Dalbøge
Selvstændig boligstylist, skribent og foredragsholder www.bolig-stylist.dk

Varmt og fantastisk fællesskab

At løbe i klub gør hele forskellen for mig. Motivationen er høj og fællesskabet varm og helt fantastisk. Jeg glæder mig til at komme afsted og prioriterer det højt. På 7 mdr. har jeg udviklet mig i et tempo jeg aldrig har opnået med aleneløb og vel om mærket uden skader. Fra sofa til løbesko = 0 km til 20-30 km om ugen og med stor glæde. Da jeg startede tænkte jeg at kunne løbe 3 km sammenhængende ville være virkelig dejligt. Nu løber jeg 10 og tænker kan jeg 10 km kan jeg vel også 15 ;-). Men det bedste er, at jeg er glad for løb og kommer afsted 2-3 gange om ugen – det var mit mål og er stadig min vigtigste faktor. Mine varmeste anbefalinger… det er den bedste beslutning jeg har taget i mange år.

– Charlotte Lassen
Webdesigner og ejer af Kapkap.dk 

 

Min kondition er glad for mit valg

Uanset om du vil løbe hurtigere, længere, bedre, så er dette klubben der kan hjælpe dig godt og motiveret videre. At det så krydres med sjove stunder blandt gode mennesker i dejlige omgivelser, gør bare hele pakken fuldendt. Jeg er rigtig glad for mit valg, det samme er min kondition

– Michael Karlsen
Indehaver danbolig Aarhus Nord, danbolig Aarhus Vest/Åbyhøj

Total optur

Startede i runningnow på fra sofa til begynder løb for 1 1/2 mdr siden. Det har været total optur at kunne træne sig til at løbe. Dette under kyndig vejledning og sammen med andre fantastiske løbere. Kan kun på det varmeste anbefale denne løbeklub.

– Lene Vestergaard
Lægesekretær

Bedre fællesskab kan du ikke få

Jeg har løbet i RunningNow’s løbeklub de sidste 3 år og nydt hver en træning. Der er en vidunderlig blanding af social løb, med sjove og gode snakke, opbakning, udfordring og altid god stemning. Vi glæder os på hinandens vegne, når det går godt og forsøger at støtte, når der er kriser. Bedre fællesskab kan du ikke få, hvis du ønsker at komme til at løbe stabilt

– Mette Skou
Centerchef Jobcenter Aarhus

Pint mig selv i løbeskoene

Da jeg startede i RunningNow var det med et ønske om at forbedre min grundkondition og kunne kalde mig selv for løber. Jeg ville gerne nå dertil, hvor jeg rent faktisk kunne nyde en løbetur. Jeg havde prøvet utallige løbeprogrammer, og pint mig selv i løbeskoene, uden nogensinde at kunne løbe bare 3 km uden pause, løbe regelmæssigt eller komme af sted af lyst. Men det ændrede sig, da jeg meldte mig ind i løbeklubben RunningNow. Her blev jeg en del af et fantastisk løbefællesskab, hvor man får kyndig vejledning fra en motiveret og topprofessionel træner. Jeg fandt især ud af at Trailløb var en aha-oplevelse for mig, og Rune Darling er en fabelagtigt træner, der gennem et veltilrettelagt program, formår at udfordre og rykke alle uanset niveau. Jeg er blevet løber, har forbedret min kondition markant, og løber regelmæssigt. Men vigtigst af alt, så elsker jeg at komme afsted med løbeklubben og være en del af det unikke, sjove og givende fælleskab som vi har i RunningNow.​

– Pia Holleufer
Country Manager Leander

Inkluderet i fællesskabet uanset niveau

Jeg startede hos Rune Darling og RunningNow, efter at have været med på prøvetime. Udover at Rune og hans hold er professionelle og kompetente, evner de også at inkludere dig hurtigt i fællesskabet omkring løb. Uanset dit niveau. Der tages hensyn til alle, så man ikke føler sig som hverken ny eller langsom. Til trods for, at vi også har træningsdage med blandede niveauer. Vi træner, hygger og griner sammen. Der bliver lagt mærke til når du kommer til træning, eller ikke møder op.  Jeg har valgt at fortsætte hos Rune i RunningNow, efter endt prøvetime af 2 årsager. Dybt professionelle og imponerende sammenhold.

– Maya Hiort-Soele
Salgschef Privat, Tryg  – LinkedIn

Smil på læben – Alle kan være med

Professionalisme, godt og smittende humør, differentiering i gruppen, så alle kan være med og opmuntringer, hvad enten det er en dårlig dag, formen ikke er i top eller der bare er brug for et lille skub videre! Rune takler os alle – og sikrer, at vi kommer i mål. For mit vedkommende er det nu 1½ år i solskin og regn, blæst og sne, i vintermørket eller sommerlyset med skønne løbe-buddies, som får mig op af sofaen, i løbeskoene og afsted. I tilgift smil på læben (og sved på panden)

– Ea Bøhm Jepsen
Læge

Føler sig velkommen uanset alder og niveau

Fantastisk klub, hvor man føler sig velkommen fra dag ét, uanset alder og niveau. Hygge kombineret med seriøs træning og gode instruktører.

– Kirsten Bagge Weis
Folkeskolelærer Rathlouskolen

Høj faglig viden, brunch og kakao

RunningNow er en professionel løbe klub med løbeglæde. Der er plads til alle uanset om man lige har rejst sig fra sofaen eller man vil gennemføre lange ultra trail løb. Der er høj faglig viden om løb, udstyr og forebyggelse af skader og der er sociale tilbud som brunch og varm kakao.

– Anette Filtenborg
Virksomhedskonsulent. Jobcenter Aarhus

Blev modtaget med glæde og faglighed

I snart 3 år har jeg været medlem af RunningNow. Startede som ny løber og blev fra dag et, modtaget med glæde, faglighed, og et sammenhold, så jeg med det samme følte mig velkommen og løbeglæden blev for alvor vakt.RunningNow og Rune Darling formår at udfordre og rykke alle uanset niveau – har nu deltaget i flere løb, inklusiv 1/2 Marathon med stor succes!

– Bettina Frederiksen
Selvstændig Jessen Briller 

Førhen troede jeg at løb var bedst, når man løb alene

For 3 år siden startede jeg med løb ved RunningNow – tænkte det lige skulle være 3 måneders spark i gang med løb. Jeg er her stadig og jeg kan ikke undvære det løbefællesskab vi har her i RunningNow. Vi løber sammen og tager til forskellige løb sammen og får god og relevant træning og sparring. Førhen troede jeg at løb var bedst, når man løb alene, men jeg oplever at jeg kommer af sted flere gange, om ugen, samt jeg løber længere og hurtigere når jeg løber sammen med de andre. Jeg har nu løbet 2 halvmaraton og et 17 km’s trailløb med mine løbevenner – vi løber i meget forskelligt tempo men de andre venter ved målstregen når jeg kommer ind. Kom og mød os – vi vil så gerne dele vores løbefællesskabsglæde med dig.

– Kis Laursen
Handicapkonsulent, Det Unikke Barn

gratis prøvetime runningnow løbeklub
faq spørgsmål og svar løbeklub runningnow
betingelser og vilkår for medlemskab runningnow løbeklub