Referencer - RunningNow

FRA HYGGELØB TIL HALVMARATHON PÅ 12 UGER

En kold forårsdag midt i marts måned satte jeg mig for, at nu var tiden inde til at gennemføre den halvmarathon, jeg i tankerne havde cirklet omkring i flere år. Jeg besluttede samtidig, at give mig selv en god oplevelse, jeg kunne nyde frem for at kæmpe mig igennem kilometer for kilometer. Mit mål var en tid omkring 1 time og 45 minutter.

Jeg havde igennem længere tid løbet 8-9 km. tre gange om ugen. Samme ensformige rute i samme monotone tempo, men formmæssigt bevægede jeg mig ikke ud af flækken. Jeg var klar over, at noget skulle ændres.
Et par dage senere løb jeg mit første testløb med Rune. Han skød min halvmarathon til at ende omkring 1 time og 43 minutter efter det 12-ugers program, jeg lige nøjagtig kunne nå at gennemføre inden Aarhus City halvmarathon d. 8. juni.

Da Rune introducerede mit 12-ugers halvmarathon program for mig, var jeg mildest talt meget skeptisk. Jeg troede simpelthen ikke på, at det ville forbedre min form. Manden satte mig jo til at løbe i et væsentligt langsommere tempo, end jeg havde løbet i hidtil. Jeg var mere fokuseret på tempoet og mindre på, hvilke forskellige former for løbetræning programmet rent faktisk indeholdt. Rune prøvede ihærdigt at forklare mig principperne bag programmets udformning og hans filosofi omkring løbetræning. Jeg tænkte, fint jeg giver mandens filosofi en chance og betragtede det lidt som et eksperiment. Overbevist var jeg langt fra og advarede Rune om, at han formentlig undervejs ville få en stor opgave i at fastholde mig i, at det vi havde gang i var rigtigt. Jeg valgte at stole på Rune, og det var nok den vigtigste beslutning af alle.

Derefter traf jeg en anden skelsættende beslutning, nemlig at løbe sammen med andre. Noget jeg aldrig har brudt mig særlig meget om. Men jeg nåede frem til den konklusion, at skulle jeg løbe så laaaangsomt, som Rune prædikede, så havde jeg brug for selskab. Jeg mødte op til fællestræning hos RunningWild, og lige siden har jeg været afhængig af mine løbestunder med de bedste løbebuddies i verden. Følelsen af at blive båret frem af en bølge, når man finder ind i et fælles tråd er helt enestående – noget jeg aldrig ville kunne opnå på mine ture alene i skoven.

Jeg gav mig i kast med programmet og fik stødt og roligt flere kilometer i benene, men mærkede ikke den helt store fremgang. Omkring uge 6 begyndte der imidlertid at ske noget. Jeg blev ikke længere forpustet, når jeg satte tempoet op eller løb op ad bakker. Det var befriende at slippe for lungernes pivende lyde lige så snart jeg røg ud i intervaller. Pludselig havde jeg ikke problemer i mit tempoløb mere. Faktisk begyndte jeg at elske mine hurtige ture, fordi jeg begyndte at mærke væsentlig fremgang i min form. Det blev let at løbe og jeg fløj afsted i et højere tempo og endda uden at blive særlig forpustet. Jeg var virkelig kørende. Så kørende at jeg ændrede min startgruppe fra 1.45 til 1.40 ved det forestående halvmarathon. Jeg blev bedre og bedre, løb længere og længere og begyndte endda at løbe i tider, jeg ikke troede var muligt for mig. Jeg begyndte at tænke i en tid under 1.40. Min dybe skepsis for Runes løbefilosofi transformerede sig til total overgivelse.

Da løbet nærmede sig gættede Rune og jeg på, at tiden muligvis ville ende omkring 1 time og 38 minutter – noget der 12 uger forinden havde virket som totalt og aldeles galimatias. Jeg sagde til mig selv, at nu går jeg ud og giver den alt, hvad den kan trække. Men vigtigst af alt så ville jeg nyde min debut på halvmarathon. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg skulle havde det perfekte løb for at leve op til vores forventninger, selv om jeg ikke havde den fjerneste anelse om, hvad et perfekt løb ville sige. Men det fik jeg.

I dagene op til løbet var jeg skiftevis spændt, nysgerrig, angst og nervøs, men jeg glædede mig helt vildt. Da startskuddet lød forsvandt alle bekymringer og tanker, jeg var 100 % i min krop. Stemningen, adrenalinet, publikums jubel, min gode fornemmelse i kroppen gav mig larvefødder på. Jeg fløj afsted båret frem af den rus, der skyllede igennem årerne. Det var de fedeste 1 time 35 minutter og 26 sekunder, jeg længe har oplevet. Jeg havde en fest uden den mindste snert af krise på noget tidspunkt, og tror ikke jeg tænkte ret mange tanker. Jeg var bare til stede i oplevelsen takket være den form Rune havde fået mig i. Jeg blev overrasket over min fremgang på bare 12 uger og det har givet mig mod på mere, meget mere løbeglæde. RunningNow siger tusind tak for Mettes spændende beretning