Ninas debut til Copenhagen Marathon 

Før løbet

Jeg havde løbet to halvmaratons da jeg besluttede mig for at give mig i kast med den fulde distance. Jeg begyndte den specifikke træning frem mod Copenhagen Marathon 3 måneder inden løbsdagen og forud for det, var jeg i grundtræning for at få nogle kilometre i benene. Løbetræner Rune Darling fra RunningNow lavede et program til mig med løbeuger på mellem 50-80 km.

 

Sygdomsramt øv!

Desværre blev jeg ramt af sygdom cirka midt i programmet, hvorfor Rune måtte skære væsentlig ned i mængden af løb, dette resulterede i jeg nok samlet fik løbet omkring 40-50 km. om ugen i gennemsnit i de sidste par måneder frem mod løbet.

Min træning har været et godt mix af lange rolige ture, lidt tempoture og så almindelig mængdeløb, på den måde har der været meget forskellig træning hver uge, hvilket har betydet meget for min motivation.

Jeg har løbet omkring 5 gange om ugen, og har nydt at programmerne gav fleksibilitet omkring antal løbedage, så jeg kunne bytte rundt og dele løb ud på flere dage, hvis det passede bedre med lidt kortere ture.

 

Energi op til løbet

Jeg begyndte at carbo-loade 4 dage forud for løbet – jeg er vegetar og spiser normalt sjældent pasta, ris og kartofler, så jeg tænkte jeg hellere måtte starte med kulhydraterne lidt før Runes anbefaling, som lød på dagen inden løbet (måske var det også lidt for at have en god undskyldning for at gå amok i brød, ris og pasta 😉)

….Og jeg må sige, jeg faktisk har lært ovenpå mine dage med carbo-loading, at man som løber ikke skal være kulhydrat-forskrækket, for min mave fik det væsentlig bedre efter at have fået kulhydrater, end den har haft længe og jeg kunne mærke det øgede mit energiniveau.

 

 

 

 

To dage forud for løbet sørgede jeg for at spise en stor portion pasta til aften og løbe min sidste rolige tur på 5 km. Dagen inden løbet spiste jeg på opfordring fra Rune en del mellemmåltider bestående af Digestive, smoothies, frugt og boller med ost og hovedmåltider med pasta, brød og ris.

Jeg sørgede for at være velhydreret 4 dage forud for mit løb, hvilket jeg vurderede ud fra farven på min urin – mængden af besøg på toilettet steg med cirka 85% 😉

Jeg hentede mit startnummer dagen inden, gjorde alle mine ting klar om aftenen og fik også ordnet min playliste. Det var vigtigt for mig udelukkende at have det mentale + kosten at fokusere på, på dagen for løbet.

Rune havde anbefalet mig at bruge chews som energi, da de er skånsomme mod maven, og dem fik jeg sirligt pakket i sølvpapir, så der var hvad der svarer til en gel i hver pakke.

 

Styr på energien

Chews smager som vingummi (så jeg klager ikke) men de kan godt klistre lidt i munden, og bliver ikke lettere at indtage jo længere man når frem i løbet, så jeg tog mig mine forholdsregler og købte to forskellige smagsvarianter og pakkede så først en med melonsmag i pakken, dernæst en med orange, så igen en med melon og til slut en med orange igen – det viste sig at være en god idé, at få lidt mixet de forskellige smage. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle transportere 8 pakker energi rundt på ruten, men endte med at købe et billigt energibælte i elastik, som jeg lige akkurat kunne presse pakkerne ned i,det fungerede rigtig godt for mig.

En god nats søvn

Jeg fik en god natsøvn, men vågnede ret tidligt og kunne selvfølgelig ikke sove videre. Stod op gik i bad og gjorde mig klar. Jeg spiste en stor portion havregryn med mælk og rosiner, drak et glas juice og spiste et par kiks, 3 timer forud for start. Jeg sørgede for at drikke omkring ¾ liter vand indtil 2 timer før start.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

copenhagen-marathon-maraton-traening-debut-foerste-gang-nina-burchardt30K er værre

Jeg gjorde mig mange tanker i ugerne op til løbet – især omkring hvordan det mon ville være at løbe 42,2 km, for det længste jeg havde løbet i træningen var blot 30. Da jeg udtrykte bekymring for hvordan de sidste 12,2 km., skulle forløbe skrev en løbeglad kammerat til mig:

 

”Nina, 30 km. i træningen er værre end 42 på løbsdagen” og han fik ret….

Under løbet

copenhagen-marathon-maraton-traening-debut-foerste-gang-nina-burchardtJeg var klar på Islands brygge 40 minutter før løbsstart, hvilket bestemt ikke var for tidligt. Da jeg ankom blev jeg mødt af de længste toiletkøer jeg har set i hele mit liv – sågar ikke festivaltoilet køerne overgår dem! Jeg valgte den korteste og kom heldigvis hurtigt igennem, selv om jeg blev lidt stresset over det og mest af alt bare havde lyst til at sætte mig ned i mængden og tisse.

Rune og jeg havde besluttet at jeg skulle stille mig imellem ballonen til 3.20 og 3.30 og løbe omkring pace 4.56. Jeg fandt min plads, spiste en kvart banan og tog en tår vand. Jeg gjorde min musik klar, hoppede lidt på stedet, og da startskuddet lød kl. 9.30 klappede jeg løbet i gang sammen med de resterende 11.000 deltagere.

Ro på

De første 2 km. kunne jeg ikke løbe mit planlagte pace fordi vi løb ganske tæt. Rune havde på forhånd anbefalet mig ikke at bruge energi på at zigzagge imellem folk, hvilket jeg nok havde gjort ellers, så det var bestemt et brugbart råd, for allerede efter 2 kilometermærket, løb jeg mit ønskede pace og jeg havde hurtigt indhentet de langsomme kilometre.

Jeg holdt mig 100 % til den plan Rune havde lagt for mig mht. vand og energi – jeg drak en kop ved hvert depot og spiste en pakke chews (4 stk.) ved cirka 10, 15, 20, 25, 30 og 35 km. Jeg havde sat mit grundigt ind i hvor depoterne var placeret og skrevet på min arm, hvornår jeg skulle indtage energi for akkurat at nå at spise dem inden jeg mødte et vanddepot.

Et godt fif

Jeg fik af Rune inden løbet, var ikke at løbe hen til vanddepotet lige med det samme jeg løb ind i forplejningszonen, for der kom et mere lige efter energidepotet – det sparede mig for en masse trængsel og jeg havde stort set pladsen omkring vanddepotet for mig selv. Herudover havde jeg en ekstra pakke energi til hvis jeg skulle ramme muren efter 35. Muren kom imidlertid aldrig – jeg fløj afsted og måtte kontant minde mig selv om, at jeg skulle holde pace nede, for tilskuernes tilråb og mine ”flyvende ben” gjorde mig ivrig.

Føltes for langsomt

Rune havde i vores peptalk dagen inden, fortalt at tempoet ville være korrekt, hvis den første halvdel af løbet føltes for langsom, og det gjorde det virkelig – alt for langsomt! Først ved 29 km. begyndte jeg at kunne mærke min krop, men jeg løb fortsat med overskud, og det boostede mig at se mine veninder stå flere steder langs ruten og heppe.

Ved 36 km. begyndte jeg at skulle arbejde hårdere for at holde gang i benene, men der var der så kort tid tilbage af løbet, at jeg sagtens kunne holde trætheden i skak – jeg begyndte at minde mig selv om at nu var der kun 6 km. tilbage, så var der 5, og inden jeg havde set mig om var jeg inde på de sidste kilometre. Selvom trætheden havde meldt sig, føltes det unægteligt som om benene bare var sat på autopilot, og jeg bare ikke kunne gå ned i kadence.

Ros til mig selv

Konstant under løbet sagde jeg positive ting til mig selv og boostede mit løb ved at rose mig selv. Jeg fokusere på at løbet var kulminationen på mange måneders hård træning og at det bare SKULLE lykkedes for det var nu eller aldrig. Jeg havde skrevet de mellemtider jeg skulle holde for at nå ind under 3.30 på mit håndled og jeg tjekkede dem hver gang jeg passerede 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35 og 40 km.

Afsted med mig!

Da jeg havde besøgt sidste vanddepot ved omkring 40 km., gik det pludselig op for mig at ballonen til 3.30 var blot en meter bag mig, så jeg sagde til mig selv at jeg måtte speede op, men det føltes umuligt da kroppen var træt, det resulterede dog i en lille negativ split fra pace 5.01 til 4.52. Idet jeg løb over målstregen og kunne sande jeg fortsat lå foran paceholderne til 3.30 vidste jeg at jeg havde nået mit mål og jeg mærkede adrenalinen strømme rundt i min krop.

 

 

 

 

Efter løbet

copenhagen-marathon-maraton-traening-debut-foerste-gang-nina-burchardtDa jeg løb over målstregen, mærkede jeg en sindssyg lettelse. Jeg vidste jeg havde nået mit mål. Den sidste kilometer løb jeg uden musik og det var en helt vild oplevelse, som har givet mig lyst til at prøve at løbe mere uden musik til mit næste løb. Jeg tror jeg hørte 10 personer jeg ikke kender, der på den sidste kilometer råbte : ”Kom så Nina” eller ”Du er der næsten, Nina” det gav mig vildt meget energi. Jeg skyndte mig at sende en snap til alle de som jeg vidste, sad hjemme og fulgte mig, jeg havde bare lyst til at fortælle dem alle at jeg var kommet igennem og at jeg havde klaret det indenfor min drømmetid og endda med fuldt overskud på kontoen.

Burgertid!

Kroppen var træt umiddelbart efter løbet, men slet ikke SÅ træt som jeg havde forventet. Jeg havde ingen trang til at kaste mig ned på jorden, som jeg ellers før har oplevet idet jeg løber over målstregen ved kortere distancer. Jeg havde en cykel med som jeg trillede rundt på efter løbet imens de andre gik ved siden af, for en ting var sikkert vi skulle ud og fejre løbet med en KÆMPE burger og massevis af pomfritter, og måltidet blev indtaget med den reneste samvittighed jeg nogensinde har haft ovenpå et solidt måltid junkfood 😉

Jeg havde ret dårlige ben og især ømme lår i de første to dage efter Marathon – havde sågar problemer med at komme ud af sengen dagen efter og jeg måtte gå baglæns ned af trapperne i min opgang, men det hele blev bedre når der lige var kommet lidt gang i benene. Følelsen af og stoltheden over, at jeg havde løbet mit første marathon overskyggede ømheden i min krop.

 

10 dage og frisk igen

copenhagen-marathon-maraton-traening-debut-foerste-gang-nina-burchardtI dagene efter blev det gradvist bedre og jeg løb en kort restitutionstur 4 dage efter, men først efter 10 dage føltes kroppen atter helt okay under løb. Når man er vant til at løbe meget, er det virkelig hårdt at have 14 dage med kun meget lidt løb, og det har gjort at jeg er kommet lidt ud af min ”løbe-rytme”. Dog glæder jeg mig til snart igen at kunne begynde at  træne frem mod Bestseller Aarhus City Halvmarathon, hvor jeg håber på at kunne sætte PR, for når jeg lige har løbet mit første marathon i min drømmetid, så må jeg også kunne sætte PR på den halve distance 😉 Det ”bare” væres almindelig halvmaraton-løber igen er, hvor utroligt det end lyder, ”piece of cake” når man har trænet op til – og løbet – den dobbelte distance. Inden jeg løb marathon havde jeg overbevist mig selv om at dette skulle blive både mit første og sidste af slagsen, men sådan har jeg det ikke heeeeelt længere. Det tror jeg til dels skyldes at jeg havde en kæmpe succes under mit løb, men også at det kom bag på mig, at det ikke var hårdere at løbe de 42 km. – jeg føler primært det er træningen op til, og i særdeleshed de lange løbepas i regnvejr, der har trukket tænder ud. Hvis jeg skulle løbe et marathon igen, ville jeg utvivlsomt vælge et der ligger i efteråret, fremfor om foråret, for det er bare lettere at komme ud på +25 km. når vejret er nogenlunde 😊

copenhagen-marathon-maraton-traening-debut-foerste-gang-nina-burchardtMarathondistancen kan noget….

Marathon kan virkelig noget halvmaraton ikke kan – det er en væsentlig større udfordring at træne op til, og selvfølgelig også at komme igennem, men stoltheden over, og glæden ved at have gennemført det, er virkelig også MEGET større!

 

Link