Jeg tjekker min facebook, og kan se at jeg er tagget i et opslag fra RacingDenmark. Det er min allestedsnærværende løbemakker der har udfordret mig. Sidst blev det starten på vores trail eventyr, denne gang bliver det vist fortsættelsen. Opslaget jeg er tagget i er en teaser på  NXM 2015…jeg er blank, aner ikke hvad det drejer sig om, ingen a-ha, men jeg tager udfordringen op og svarer kækt på hendes kommentar: “Jeg er klar!” I håb om at jeg rent faktisk bliver det….

Det skulle vise sig, at det jeg havde sagt ja til var et to dages etape trail løb i Himmelbjergsområdet, med oppakning og overnatning i det fri!

Nordisk Xtreme Maraton, to dage, med hhv trail, på både 21 og 42 km, (opmærket rute og dele af oppakningen sendt til nightcamp: telt, traquia, sovepose og liggeunderlag og en varm jakke) eller orienterings løb, og alt gear på ryggen og kortet i hånden. Der er distancer med alt imellem wellness trail på 21 kilometer til vanvittige vilde 70X-serien i orienterings regi. (Hvad X’et står for fandt jeg ikke ud af, løberne kom bare meget sent i camp og jeg ved de kom langt omkring. Så mit gæt er at 70 står for km opmålt rute og x’et er de km løberene rent faktisk kommer til at løbe.)
Som rene novicer inden for oppakning, blev min fjeldvandrende storebror kontaktet, og han sendte en kasse med camp udstyr, hvilket sparede os for en del kroner og tid til at finde bare nogenlunde det rette udstyr, fordi det er det der er det svage led i denne kæde: udstyret til nightcampen. Det skal være letvægts, varmt og komprimeret=dyrt, og åbenbart lidt af en religion. Og hvis camp-udstyr ikke er en del af ens grejfetich, er det godt at der er netop de to distancer, hvor de fem elementer af grejet bliver transporteret, på den måde bliver forberedelserne ikke så grej orienteret og der er mere overskud til at øve løb med rygsæk.
Som sagt kunne vi koncentrere os om selve løbstræningen, og det er jo altid en del af deltagelsen til et løb. Her havde RacingDenmark gjort en del ud af at der var træningsløb op til det store løb. Genialt planlagt, på en måde så man lige fik testet svømmeegenskaberne. Når nu løbet var i maj og der skulle oppakning med, var det meget rart at afprøve den manøvre.
Selvom alle mine løbeture fra februar og til maj var med rygsæk, kunne jeg retrospektivt nok godt have løbet mere effektivt med rygsækken. Da jeg ikke pakkede tasken realistisk, hvilket jeg vil gøre til turen 16. Så vil jeg løbe ture på Himmelbjerget, da det område er ret unikt. Selvom min fantastiske makker og jeg har tilbagelagt nogle kilometer på nogler gode spor, fx MTB sporet ved Ebeltoft, vil jeg løbe sådanne ture hyppigere (dvs. 3-4 x pr md), og nogle der er længere (10+ km ture), altsammen med rygsæk pakket til NXM = realistisk belastning.

image Trænings tur i Skanderborgsø i april.

Selve løbsdagen mindede mig om min folkeskole tid hvor vi skulle på klassetur, (dengang var det Robjerg mile nu er det Himmelbjerget, dengang var jeg 14 nu er jeg 40, I know) det er den samme spænding over at tage en tur i det uvisse, der ligger som en sitren i musklerne og en manisk tjekken af taskerne, den lette nervøsitet over om jeg nu har alt udstyret med; det er jo mig der er navigatør og pakmester, og min løbemakker er pacer og motivator. Humøret er højt og bare jeg har min makker kan jeg klare alt, det skal nok gå (og så er det vel ok at føle sig som en på 14…)

image

Et lille uddrag af oppakningen, hvori hygge i form af kulørtelamper, varme sokker og lidt vino, er et vigtigt element.