Jeg havde virkelig gruet for, hvordan jeg skulle komme igennem november og december i ordentlig form. Jeg har lagt fra de bedste erfaring med at holde træningen ved lige i efteråret. Faktisk var det aldrig tidligere lykkedes for mig.

Så i år havde jeg lagt en plan: Tænk nu for pokker positivt og kom afsted på de dér træningsture! Hvor svært kan det være?? Med en skøn skøn solskinsfuld træningstur i Avoriaz i starten af november (se tidligere blogindlæg) var jeg helt klar på, at den kunne jeg da sagtens klare. Men jeg blev en del klogere, før det vendte og jeg fik knækket koden til at finde motivationen, glæden og ikke mindst overskuddet til at få trænet som jeg gerne ville.

Endnu en pandelampetur.

Endnu en pandelampetur.

Overskud til træning – eller mangel på samme – og prioritering af tid

Man kan meget med positive tanker, men man kan ikke finde mere end 24 timer pr. døgn. Og hvem dulen har lige fundet på, at man, oven i arbejde, unger, træning, et behov for at sove mindst 10-12 timer i døgnet (sådan føltes det i det mindste), har overskud til at mødes i den ene lad-og-sidde-sammen-og-jule-hygge-stund efter den anden? Personligt synes jeg ikke lige, at det er det bedste tidspunkt på året, at have overskud til at presse mere ind i sin hverdag, så jeg indså ret hurtigt: Jeg bliver simpelthen nød til at prioritere min tid benhårdt. Så jeg måtte finde noget at vælge fra:

  • Søvn. Jeg har bare et større søvnbehov om efteråret, og hvis det ikke passes, fungerer det hverken ordentligt på arbejde, med ungerne, eller med træningen, og jeg bliver i et rigtig træls humør. Og så er det også noget om, at manglende søvn i længere perioder kan betyde noget for udvikling af demens senere hen i livet. Så søvn var altså ikke noget, jeg ville skære ned på.
  • Tid med ungerne var også no-go.
  • Arbejdet var heller ikke en mulighed.

Så det efterlod knapperne ”træning” og ”alt det der julehyggehalløj”. Og her vandt min vedholdenhed og ”folk kan tænke hvad de vil – det føles rigtig for mig”-tankegang. Træningen skulle der IKKE skrues på. Så prisen blev diverse julehyggearrangement og julehyggeting. Så hermed en undskyldning til alle jer som ikke har modtaget julebolcher, julekager, julehilsner, julebesøg, osv. samme grad som tidligere år. Det føltes bare mest rigtig at komme ud og løbe :0).

Men mørket trak nu alligevel tænder ud, og jeg måtte frem med opfindsomheden

Nå, men jeg havde altså fået mine prioritering på plads og nogenlunde afstemt med omgivelserne, men alligevel slog hverdagen hårdt. Det gik ikke mange uger af november, før jeg simpelthen blev røvtræt af at se løbeverdenen igennem lyskeglen af en pandelampe! Jeg bor der, hvor gadelygterne aldrig når ud, og normalt holder jeg meget af at løbe i naturen. Og løb med pandelampe kan give nogle fede og næsten spooky oplevelser, så som at stå foran en oversvømmet sti, uden at kunne se hvor dybt og hvor langt oversvømmelsen rækker. Men når man dag efter dag (weekenden undtaget), kun ser det, der ligger inden for lyskeglen, bliver jeg altså noget umotiveret, og der røg lige lidt ture ind på tabskontoen. Så der måtte tænkes ud af boksen:

Der blev investeret i en løberygsæk, og der blev løbet ind og handle (med bonus, at det sætter en sund begrænsning på mængden af impulskøb) og pendlerløbet til/fra arbejde. Sidstnævnte kastede nogle fede solopgange af sig.

Solopgang over Århus Bugt.

Solopgang over Århus Bugt.

 

Et par arbejdsdage i Nordsjælland, udløste intervaltræning i frokostpausen med en flok seje kollegaer og aftenture i København ad gadelygte- og ikke mindst julebelyste gader.

Frokostintervaller med seje kollegaer.

Frokostintervaller med seje kollegaer.

 

Julelys i København.

Julelys i København.

Og så kan jeg simpelthen ikke få nok af, at opfordre alle i at finde fællesskaber til at løbe med. Jeg fik selskab på en af mine pendlerture, samt ikke mindst på langture i weekenderne. Og jeg må være ærlig: Der er nok et par ture jeg ikke var kommet på, hvis det ikke var for løbeaftaler! :0).

Fra Silkeborg til Ry i skønt selskab.

Fra Silkeborg til Ry i skønt selskab.

Men den største motivationsfaktor, viste sig at komme helt udefra: Running Wild december løbeudfordring, der helt simpelt gik ud på at løbe så mange km i december som muligt (eller bare lige lidt flere end dem der lå nærmest i udfordringen!). I løbet af november gik min optrapning af ugentlige km lidt i stå, men Running Wild udfordringen fik mig til at holde min træningsplan i december. Så den sidste uge i december, toppende jeg med 100 km på en uge!!!! Et mål jeg længe har ville nå :0) YES!

Betydningen af løb

Og så faldt det hele på plads for mig i juleferien. Jeg havde givet mig selv bogen Born to Run af Christopher McDougall, som alle taler så fantastisk om. Men ja-ja – så fantastisk er den vel heller ikke? Det tager jeg så i mig igen.

Aldrig har jeg læst en så motiverende bog, og den er gået lige i hjertet på mig. Den handler jo netop om det, jeg har fokus på: At hver tur skal have en værdi i sig selv, og glæden skal være det styrende. Ikke noget selvopofrende fis, der bare skal få dig til at nå et mål. Som beskrevet i bogen: “No wonder so many people hated running: if you thought it was only a means to an end – an investment in becoming faster, skinnier, richer – then why stick with it if you weren’t getting enough quo for your quid?”.

Nej, det handler jo netop om at være i løbet – være i nuet. Som beskrevet i et citat fra Ann Trason: ”Relax enough, and your body becomes so familiar with the cradle-rocking rhythm that you almost forget you’re moving. And once you break through to that soft half-levitating flow, that’s when the moonlight and champagne show up”.

Fokus

Så missionen med at føle indad og løbe efter lyst og finde glæden i løb er virkelig lykkedes og nu skal fokus holdes og jeg skal huske på, at det handler om glæde til løbet og glæde til livet! I am Born to Run :0).

Og nok også lige lidt fornuft, så jeg får forberedt mig ordentligt til VUMB ULTRA 70+ d. 6-7 februar. (Og ikke et ord til nogen om, at jeg lige nupper ½ maraton 2 uger før VUMB til SILVA Night Owl Trail (SNOT). Med dét race navn, blev jeg bare nød til at deltage :0)).